AD Client søger medarbejdere til kundeservice

Interesserer du dig for kundeservice og brænder du for at gøre en forskel? Så har du nu mulighed for at søge et fuldtidsjob hos AD Client, da vi søger medarbejdere til vores kontor i Sydhavnen.

Der er tale om en kundeservicestilling på fuld tid, hvor opgaven består i at sikre, at Rejsekortets kunder får den bedste service, når de ringer ind til vores kundecenter.

Arbejdstiden er 3 dage fra 8:00-16:00 og 2 dage fra 10:00-18:00 samt en lørdagsvagt fra 10:00-15:00 ca. hver 3. uge.

Vi ser gerne, at du har erfaring med kundeservice, men et godt humør, stabilitet og en ren straffeattest er et absolut must.

Du skal kunne se dig selv i jobbet i minimum et år.

Vi tilbyder

  • et arbejdsmiljø med god energi og stærkt fællesskab
  • grundig oplæring og løbende udvikling
  • fast løn
  • to årlige sociale arrangementer samt fredagsbar en gang i kvartalet
  • masser af kage 🙂
AD Client søger medarbejdere i kundeservice

Det forventes, at du

  • kan arbejde i en performancedrevet kultur med ambitiøse mål på service
  • er resultatorienteret og går benhårdt efter egne og teamets mål
  • er engageret og bidrager til god stemning i en livlig kultur
  • er udadvendt og trives i et miljø hvor man ”springer ud i det”
  • taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Det forventes, at du ved hver kundekontakt

  • leverer enestående kundeservice
  • arbejder effektivt og målrettet.

Opstart

Opstart er mandag d. 16. august 2021 og det vil ikke være muligt at afholde ferie de første 4 uger af din ansættelse.

Hvis ovenstående vækker din interesse – og du er klar på at løfte i flok og blive en del af et fantastisk team, så tøv endelig ikke med at sende os din ansøgning samt CV til: job@ad-client.com

Har du spørgsmål til stillingen, så send gerne en mail til Anina Anderson: aea@ad-client.com

Der vil blive indkaldt til jobsamtaler i uge 23.

Del stilling
Del på linkedin
Del på facebook
Om AD Client

AD Client er et call center som håndterer kundeservice for en række virksomheder og brands.

Læs mere

Adresse

Haydnsvej 2, 2
2450 København SV