Fokus er vejen til succes, og fokus betyder at vælge nogle prioriterede områder til, og med omhu, og sige nej til alt andet. Ultra. Skarpt. Fokus.
Sylvester Hoelgaard
Sylvester Hoelgaard
Har du fokus på at sige nej?

Afsnit

Har du fokus på at sige nej?

Fokus er et fundamentalt princip for succes

I juli 1991 blev der afholdt en middag for en masse succesfulde entreprenører, heriblandt sad skaberen af Microsoft, Bill Gates, og Multimiliardæren Warren Buffett, to af de mest succesfulde personer i verden. Værten spurgte sine gæster: “Hvilken faktor har været den mest afgørende for jeres succes?” Både Buffett og Gates svarede hurtigt med ét ord: “Fokus”. Og selvom det var i 1991, gælder det stadig i dag. Det er et fundamentalt princip, som står imod tidens test, og som hverken bliver påvirket af lav- eller højkonjunkturer. Steve Jobs, som var co-founder af Apple, en af de mest succesfulde virksomheder i verden, gav følgende definition af fokus.

“People think focus means saying yes to the thing you’ve got to focus on. But that’s not what it means at all. It means saying no to the hundred other good ideas that there are. You have to pick carefully. I’m actually as proud of the things we haven’t done as the things I have done.”

Steve Jobs

Apple fokuserer på få ting og siger nej til alt andet. Deres fokus gør dem ekstraordinære, med produkter der skiller sig ud fra mængden. I dag kan man stadig spotte et Apple produkt på lang afstand, også selvom man aldrig har set det før — fordi deres fokus er kompromisløst design og performance.

Fokus er vejen til succes, og fokus betyder at vælge nogle prioriterede områder til, med stor omhu, og sige nej til alt andet. Ultra. Skarpt. Fokus.

Et par nyere danske succeshistorier, der har en klar mission og et klart fokus:

→ Verdens bedste bukser.

→ Den bedste skraber og de bedste barberblade på abonnement til fair priser.

→ Ure der ligner en million uden, at det koster en.

→ Danmarks bedste købsoplevelse (kunderejse) inden for dagligvarer.

På samme måde som Apple og tonsvis af andre succesfulde brands, skaber ovenstående webshops vækst (og succes) ved at fokusere på de få ting i stedet for de mange. De sikrer, at kunderne kan huske dem for noget. Og du kan skabe vækst ved at gøre det samme.

Shaping New Tomorrow

Hvad er jeres fokus?

Måske har I i virkeligheden allerede valgt et fokus, noget som er fundamentet for jeres forretning — måske er udfordringen bare, at I har valgt det, men ikke udlever det. Lad os se på nogle af de konkurrenceparametre, der er for eksempelvis en webshop.

Konkurrenceparametre for en webshop

  • Levering (logistik og lagerstyring)
  • Markedsføring
  • Rekruttering af nøglepersoner (kompetencefordel)
  • Eksport og markedsudvidelse
  • Returnering af varer
  • Digital platform, hjemmeside, app og styring af disse
  • Kunderejser
  • Købsoplevelser
  • Betalingsmetoder
  • Kundeservice
  • Innovation
  • Produktudvikling
  • Produktudvælgelse
  • Indkøb

Og listen kunne blive meget større ved at folde områderne ud i mere specialiserede nicher, men jeg tror du forstår pointen — der skal være styr på mange ting, når man driver en webshop, og det er aldeles ikke naturligt eller nemt at sige ‘nej’ til noget af det. Kunderne forventer jo det hele. Jeg er enig, og ‘nej’ betyder ikke at være uden det. Man kan ikke bare vælge levering fra, for pakkerne skal jo leveres.

‘Nej’, betyder at skille sig af med opgaven, hvis det er muligt, at outsource den til nogen, der har valgt det til som DERES fokus. Og hvis det ikke er muligt, så i det mindste holde det på et minimum niveau med et minimum brug af ressourcer. For ressourcerne, både tid, energi, fokus, kompetencer og økonomi, langt størstdelen, skal naturligvis bruges på jeres DNA, på jeres markedsberettigelse, på at skabe det som kunderne husker jer for, og kommer igen for at opleve.

Vi har sagt nej til alt andet end kundeservice

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i AD Client har gjort kundeservice til vores speciale, det er det eneste vi tænker på, det eneste vi udmærker os i, og det har gjort os til specialister — vi har sagt nej til alt andet. Vi udvikler ikke kø-systemer, kundetilfredshedssystemer, chatprogrammer, vi ringer ikke ud kold-kanvas og sælger, vi har ikke en kæmpe stor marketingafdeling, vi gør ikke selv rent, vi har ikke bygget vores egen bygning, eller designet vores egne kontorstole og hævesænkeborde — nej, vi har investeret i kundeservice og holder alt andet på et minimum eller outsourcer (indkøber).

Som specialist i kundeservice har vi

  • Ekstraordinære behandlingstider.
  • Evnen til at vende utilfredse kunder til tilfredse anbefalende og loyale kunder.
  • Kompetencen til at komme med forslag til procesoptimeringer, som gør kundeservicen bedre og mere effektiv.
  • Mulighed for at strukturere kundefeedback i analyser til forretningsudvikling.
  • Udemærket os i at rekruttere de helt rigtige profiler til kundeservice, og fastholde dem.
  • Skabt en kultur, der ikke tænker på andet end kundeservice.

Kundeservicen hos os er ekstraordinær, da det er vores fokus. Vi har sagt nej til alt andet. Det er dette fokus, der skaber wow-oplevelsen, der får tilfredshedsligningen til at blive positiv — en oplevelse over forventning.

Hvis kundeservice ikke er dit fokus, vil vi meget gerne hjælpe dig med stadig at have en i topklasse.

Få et tilbud på kundeservice til din virksomhed

Del artiklen

Del på linkedin
Del på facebook

Læs også

Tilmeld dig og få en mail næste gang vi udgiver en ny artikel om kundeservice