Implementering

AD Client gør kundeservice enkelt for webshops at outsource kundeservice uden at bruge meget tid på det, så du samtidig kan fokusere på at drive og udvikle din forretning. Implementeringsprocessen består af 3 trin.

Trin 1: Vi lærer din forretning at kende

Vi starter med et Q/A møde, hvor vi har forberedt en række spørgsmål om din forretning. Her trækker vi på vores erfaring fra andre cases om, hvad kunder normalt spørger om. Dine svar bruger vi til at dokumentere dine processer i et system, der hedder Notion. Når dokumentationen i Notion er klar, sender vi den til dig, så du har mulighed for at komme med tilpasninger og rettelser. Du får adgang til systemet og kan altid følge med.

Nedenfor ser du et eksempel på Notion for webshoppen Persillo.dk.

Eksempel på processer i Notion

Trin 2: Teknisk opsætning

Vi går i gang med den tekniske opsætning, som indebærer at gøre klar til at henvendelserne fremadrettet skal lande hos os. Det gælder både opsætning af mail forward, opsætning af telefoni (hvis du vil bruge dit eget telefonnummer til kundeservice, leverer vi et nyt nummer gratis), opsætning af chat, integration af facebook, instagram, Trustpilot og Shopify. Vi klarer stort set det hele i denne fase, og det vi ikke selv kan klare, orienterer vi dig om, så det er lige til at gå til. 

Trin 3: Oplæring og start

Med teknik og processer på plads begynder vi oplæringen af vores medarbejdere. Du har mulighed for at præsentere din forretning for teamet og møde dem, hvis du ønsker det. Det er valgfrit, da vi forstår, at ikke alle har interesse i det, eller måske står over for praktiske udfordringer. Vi har designet processen, så den fungerer for alle.

Når oplæringen er gennemført, er vi klar til at tage hånd om dine kunders henvendelser. Skulle vi støde på spørgsmål eller situationer, vi ikke har mødt før, har vi en proces for at håndtere disse korrekt samtidig med, at vi får opdateret processerne til næste gang. På den måde vil vi hurtigt få lært, hvordan vi også håndterer de mere særlige og skæve typer af henvendelser.

Implementeringstid

Processen tager normalt 1-2 uger, hvor langt det meste af arbejdet ligger hos os. Vi har blot brug for, at du svarer på vores spørgsmål og er til rådighed. Hvis du ønsker at vide mere, er vi klar til at vise dig en demo af vores setup.